Stop pretty girls?

facebook kunne man for ikke så lang tid siden være med i en gruppe der hed “Stop pretty boys”. Her blev en bestemt gruppe fyre udstillet for sjov eller til spot.

Det er faktisk lidt komisk, man sætter sig ned for at spise en rolig middag med sin veninde. Underligt nok sad der bag os en slags kendis, en frisør som var med i et program på DR. Nu ville det være rart med en hukommelse der virker, men jeg kan desværre ikke huske hvad programmet eller han hedder. Nå men han var i hvert fald kendt for sin underlige krølle i håret.

Det var vist et sidespring. Men da vi har fået vores mad kommer der så et par hen og sidder ved siden af os. Det viser sig at være en pretty boy, der tilsyneladende er en der tager for meget sol og ikke er helt så kvik. Men til vores skræk er han ikke helt så slem som hans kæreste.

Hvordan kan man f.eks. bestille en grillet bøf og så ikke ville spise den fordi den smager grillet?! Hun ville ikke tale med tjeneren fordi det var en mand, hun ville kun tale med den kvindelige tjener, og så sad hun og sagde, efter at tjeneren var gået ud for at finde en ny, at hun slet ikke ville spise det når det kom tilbage. Hun ville hellere have en pizza, men ville tilsyneladende ikke bestille det da hun havde chancen.

Det er virkelig sådan nogle typer som man ikke tror eksisterer før at man rent faktisk oplever dem. Men efter vi havde fået et godt grin ud af det, fik det mig helt til at tænke på at når der var en “Stop pretty boys”-gruppe, burde der måske have været en tilsvarende “Stop pretty girls”-gruppe.

~ af fiepige på februar 22, 2008.

Læg en kommentar