Ferie eller?
Yes så er der ferie siger man til sig selv. Men nu er det allerede tirsdag. Ferien begyndte allerede sidste fredag og hvad har man egentlig fået lavet?
Planlagt en fest, holdt den og ryddet op efter den. Så var det hjemmets tur, det blev også lige cleanet på et par dage.
Hvorfor er det altid at når man har ferie og har sagt at nu skal man slappe af så skal man tusind andre ting og når slet ikke at læse den bog som bare har ligget på sengebordet i en evighed?
Men det er alligevel vigtige ting som man foretager sig. Jobbet skal jo også passes, og det er rart at være der og sjovt.
Så er der selvfølgelig også lige de ekstra faglige events som man skal deltage i. Der er lige det der møde hvor der er oplæg om Biblioteksledernes fremtid og hvad der skal fokuseres på i fremtiden – se det bliver nok meget spændende.
Samme dag er der så også en debat der skal ses på Hovedbiblioteket i København om bibliotekernes fremtid, måske nærmere bøgernes. Det har jo været meget oppe at biblioteket er et kulturrum i modsætning til et lagerrum for bøger. Hvorfor er det lige at nogle forfattere er bange for at deres bæger mister deres plads på biblioteket, det er jo ikke fordi at de bliver smidt ud. Og bøger er ikke det eneste medie der skal formidles via biblioteket, på trods af hvad Brian Mikkelsen siger. Lad os hellere få en ny kulturminister, tak.
Ja det skal nok blive en spændende uge, hvor der var intentioner om at der skulle slappes af, men nu er der så andre ting på programmet. Sådan går det jo altid, en dag må man lære at lægge tingene fra sig og så bare slappe af




Læg en kommentar