Vis overskud

Sa var det første gang, meget spændende.

Fandt endelig indgangen, selvom den slet ikke var på det kort der var ved hovedindgangen, underligt at de gik fra indgang 2-4 uden at skrive hvor indgang 3 var. Men den bliver selvfølgelig også kun brugt til den ene ting om mandagen.

Så var det op på anden sal, der var allerede mange pga. juleferien. Får udleveret spørgeskemaet der skal udfyldes inden interviewet og får at vide at jeg bliver kaldt ind af en sygeplejeske snart.

Snart…

Snart udvikler sig til at blive halvanden times tid. Da jeg endelig tager mig sammen til at spørge om der går lang tid endnu, finder de ud af at min mappe ligger forkert og selvfølgelig kommer jeg til med det samme.

Jeg har altid været bange for nåle og nu skal jeg til det den første test. De skal have tre små prøver så mit blod kan testes. Jeg bliver nødt til at kigge væk da jeg ser den nål der skal bruges.

Dybe indåndinger, av av av, det gør ondt et øjeblik, bliver nødt til at fokusere på sidemanden. Men det er heldigvis snart overstået. Selvfølgelig er min blodprocent for lav, det ligger til familien, men ikke så lav at det er slemt.

Kommer derfra med en lille flaske rødvin og en omgang jerntabletter. Næste gang er det den rigtige tapning og der venter en endnu større nål. Min arm gør ondt, og kender jeg den ret vil den gøre det i flere dage.

Men kommer derfra med en følelse af at jeg kan gøre det selvom det involverer nåle, jeg kan slappe af så det kan gøres, og jeg har gjort en god gerning der kan komme andre til gode.

~ af fiepige på januar 8, 2008.